Evighedsbuketter af naturlige præserverede og tørrede blomster
KEEPS - evighedsbuketter

Skriv til os på kontakt@KEEPS.dk


KEEPS elsker blomster! 

I KEEPS synes vi at blomster er fantastiske, men vi synes de friske blomster skal skiftes lidt for ofte.
Tanken bag KEEPS er, at bevare blomsters naturlige skønhed ved at forlænge deres levetid. 
Vi har igennem flere år, testet og eksperimenteret med forskellige blomsterarter der bedst egner sig til at bevare farve og struktur i en tørringsproces. Vi går ikke på kompromis med resultaterne. Alle blomster er nøje udvalgt som samlet skaber et smukt visuelt udtryk i vores buketter. Hos KEEPS er æstetikken i højsædet og vi kredser om hver eneste produkt vi laver.

En evighedsbuket fra KEEPS kan skabe glæde i månedsvis, og muligt endda år. Blomsterne har under tørringsprocessen været tilpasset de rette forhold så de på bedste vis kommer til deres rette. De får som afslutningsvis en let behandling der er med til at forlænge deres levetid. 

Du kan med fordel skifte rundt blandt evighedsbuketter og stille lige netop den buket frem, som passer til en særlig anledning, årstid eller humør. Lige indtil, at du føler at den skal byttes ud med en anden fra skabet som skal pryde i et rum tid. Det er en ny og anderledes måde man kan tænke på, når der er tale om tørrede blomster. Det kan sammenlignes med andre pyntegenstande man ofte finder frem og bytter rundt på.

En evighedsbuket er ideel at give som et tak, et tillykke, et på gensyn, en kærlig tanke eller bare fordi. Det er naturligvis også en dejlig gave at give sig selv. Til dig der måske ikke altid husker at skifte vand på dine blomster, eller hvis du gerne vil have en længere glædesfølelse af dine nyindkøbte blomster.
Den tørrede evighedsbuket egner sig også perfekt til at stå der, hvor der egentligt er for mørkt til friske blomster, f.eks. på et badeværelse eller en éntre. 

Vi tager gerne imod bestillinger både til buketter, men også dekorationer. Skriv til os på kontakt@KEEPS.dk eller skriv en privatbesked på Instagram @KEEPS.dk.

Du kan have glæde af din buket i længst mulig tid ved at undgå berøring, og placering i direkte sollys. 
Blomsten skal ikke sættes i vand. 

Vi håber, at din buket vil bringe dig glæde, når du modtager en buket fra os.